Som bilejer skal man ikke kun passe på i trafikken, men også i den jungle af forsikringsselskaber, der findes på markedet nu. Det kan derfor være en god idé at se sig godt for når man skal ud og lede efter en ny bilforsikring til sin leasede eller købte bil, hvis man leaser en bil vil forhandleren dog altid have et par gode kort i hånden når den skal forsikres, men derfor skal man dog alligevel ikke skrive under på den første og bedste kontrakt.
En af de ting man kan gøre for at være sikker på, at man ikke bliver taget ved næsen og får en bilforsikring, der passer til ens behov og samtidig ikke flænser ens budget, er at benytte sig af en af de mange prissammenligningstjenester, der findes på internettet.
Der findes efterhånden en del af disse prissammenligningstjenester, og hver især har de nogle tilknyttede samarbejdspartnere, der hellere end gerne vil varetage ansvaret for at holde din bil forsikret. Prissammenligningstjenester er en gratis service, der ikke kræver meget af forbrugerne, det eneste man skal gøre er at oplyse nogle fakta omkring en selv og ens bil for derefter at læse sig frem til, hvilken bilforsikring, der bedst matcher ens behov.
Hav styr på dine oplysninger inden du leder efter ny bilforsikring.
For at prissammenligningstjenesten kan udregne omkostningerne på din nye bilforsikring skal der nogle oplysninger til, før dette kan lade sig gøre. Det er derfor en fordel, hvis man inden man starter allerede har alle sine oplysninger ved siden af sig, de oplysninger, der typisk skal bruges for at prissammenligningstjenesten kan bruger er oplysninger om bilens mærke, model og årgang, der er også tale om oplysninger vedrørende føreren af bilen.
Dette kan dog variere mellem de forskellige sammenligningstjenester, men oftest vil der blive spurgt om førerens skadeshistorik, tidligere forsikringer, og hvor længe man har haft kørekort, da titlen ’elitebilist’ ofte vil kunne nedsætte prisen på bilforsikringen en smule. Derudover kan der blive bedt om oplysninger om bilens sikkerhedsudstyr, hvis der er monteret eller installeret ekstra sikkerhedsudstyr kan dette også påvirke de endelig udgifter markant positivt til bilejerens fordel.
Sammensæt den nye bilforsikring så den passer til dine behov.
Det er forskelligt fra bilist til bilist, hvor mange ekstra services man ønsker at få med når man køber en ny bilforsikring, har man stor erfaring og god skadeshistorik kan det f.eks. betale sig at vælge nogle af de ekstra services som f.eks. vejhjælp fra. Mange af disse ekstra services har indflydelse på, hvordan de endelig omkostninger for ens nye bilforsikring ser ud, der kan være tale om at man ønsker at få en førerforsikring, der i sidste ende kan være en fordel, hvis der er tale om en ny bilist uden meget erfaring på vejene.
I Danmark skal man som minimum have en ansvarsforsikring når man ejer eller leaser en bil, denne forsikring er lovpligtig da den træder i kraft så snart uheldet er ude og man laver skader på andre personer eller deres biler og andre ejendele.
Derudover er kaskoforsikring en sikker vinder, denne er ikke lovpligtig, men mange bilejere vælger den til når de køber forsikring, da den sikrer dig som bilist at skader på din bil, brand eller tyveri bliver dækket såfremt disse ikke er selvforskyldt. En ekstra ting, der er værd at undersøge videre når man leder efter ny og billigere bilforsikring, er udgifterne for at få installeret nyt, eller ekstra, sikkerhedsudstyr i sin bil, små ting som ratlås eller startspærre har nemlig stor betydning for, hvordan omkostningerne på bilforsikringen ender.